Lusene kan være svære at opdage med det blotte øje. Det mest almindelige tegn på, at du har fået lus, er, at det klør i hårbunden – men det kan tage tid, inden kroppen begynder at reagere på lusens bid.
Kløe i hårbunden er det mest almindelige symptom. Det er kroppens reaktion på lusens spyt, når den bider for at suge blod. Men især første gang du rammes, kan det tage tid, inden reaktionen kommer, og hos nogle klør det slet ikke.
Så den eneste rigtigt sikre måde at vide, om du har fået hovedlus, er, at du faktisk ser levende lus i dit hår. De er små, især hvis de er nyudklækkede, så det kan være en udfordring. Mærker du, at det klør i hårbunden, især i hårfæstet i nakken eller bag ørerne, kan det være en god idé at lave en kontrol ved hjælp af en lusekam.
Kammen kan blandt andet købes på apoteket. Den skal have tætte og stive tænder, og den må gerne være lys, så ses lusene bedre. Kæm håret igennem fra hårbunden og hele vejen ud til spidserne og gør det gerne hen over et stykke hvidt papir, et lagen eller et spejl, så er det lettere at opdage lusene.
En anden metode er at lede efter luseæg. De sidder ofte på hårstrået, nær hårbunden, og kan nogle gange være nemmere at opdage. Æggene er enten sorte – så indeholder de en kommende lus, men de kan også være gullighvide, og så er de tomme, det vil sige, at lusen allerede er klækket, og det er skallen du ser.
Opdager du levende lus, skal du snarest muligt behandle med lusemiddel. Sørg også for at undersøge resten af familien og andre i din nærhed og underret skolen og børnehaven for at mindske smittespredningen.
Det er vigtigt at huske på, at du ikke skal behandle, hvis du ikke har nogen levende lus. Det gælder også, hvis du kun finder tomme æg. De tomme æg kan nemlig sætte sig fast på hårstrået og blive siddende, også efter at lusene er døde. Dette er vigtigt at huske på, eftersom du ellers risikerer, at lusene øger deres modstandskraft mod lusemiddel.
